Gratis skak
Skak regler
Opstilling
Skak spilles på et kvadratisk bræt opdelt i kvadrater i otte rækker (1 til 8) og otte kolonner (A til H).
Farverne på de 64 kvadrater veksler mellem sorte og hvide felter. Skakbrættet placeres med et hvidt felt i
højre ende af brættet nærmest hver spiller, og brikkerne er opstillet som vist, med hver dronning på et
felt af sin egen farve.
Brikkerne er inddelt i hvide og sorte brikker. Der er 16 brikker i hver farve. Disse består af en konge,
en dronning, to tårne, to løbere, to springere, og otte bønder.
Sådan rykkes brikkerne
Hvid har altid første træk. Efter det første træk, skiftes spillerne til at flytte en brik. Brikker flyttes
enten til et tomt felt eller til et felt optaget af en af modstanderens brikker, der således slås ud, og
fjernes fra spillet. En spiller kan ikke udføre et træk, der ville sætte hans eller hendes konge i skak.
Hvis spilleren ikke kan udføre nogen lovlige træk, er spillet slut; det er enten en skakmat, eller et remis
(uafgjort), hvis kongen ikke er sat skak.
Hver skakbrik kan flyttes på hver sin måde:
* Kongen kan flyttes eet felt i alle retninger.
* Tårnet kan flyttes et vilkårligt antal felter på langs med enten rækken eller kolonnen, men kan ikke springe
over andre brikker.
* Løberen kan flytte et vilkårligt antal felter diagonalt, men kan ikke springe over andre brikker.
* Dronningen kombinerer styrken af tårnet og løberen og kan bevæge sig et vilkårligt antal felter på langs eller
diagonalt, men kan ikke springe over andre brikker.
* Springeren kan bare springe to felter på langs og et felt på tværs eller to felter på tværs og et felt på langs.
Springeren er den eneste brik, der kan springe over andre brikker.
* Bonden kan bevæge sig frem til et tomt felt umiddelbart foran den, eller på dens første træk kan den rykke to
felter frem, forudsat at begge felter er frie. Bonden kan også slå en modstanders brik ud på et felt diagonalt
foran den.
|
|
|
|
 
Skak
Spil skak online og gratis. Skak er et brætspil for to personer som går ud på at sætte modstanderen skakmat.
Prøv også...
Hvis du kan lide brætspil som Skak, synes du måske også om Kinaskak eller
Slotskabalen på netkabale.dk.
Hvorfor fungerer mit brætspil ikke?
Hvis vores brætspil ikke vises korrekt, må du sandsynligvis installere Flash. Hent Adobe Flash til din
computer her.
|